Grundighed og overblik er vejen til tilfredse kunder
Har du brug for bygherrerådgivning til dit kommende byggeri? Så kan jeg hjælpe dig. Jeg er uddannet fra Københavns Erhvervsakademi og er medlem af Konstruktørforeningen. Dermed har jeg stor ekspertise inden for nybyggeri samt alle former for ombygning, tilbygning og renovering.
Mit speciale er at kombinere bygherrens ønsker og drømme med love og regler. Samtidig lægger jeg vægt på at være grundig og bevare overblikket, så jeg får tilfredse kunder. Mine kunder er typisk fra Gentofte, Charlottenlund og Hellerup, men også mange andre steder.
Hvad er bygherrerådgivning?
Bygherrerådgivning sikrer, at du kommer godt i mål med dit byggeprojekt. Der er meget at tage højde for, når man skal renovere en ejendom eller bygge helt nyt – bygherrerådgiveren kan derfor danne overblikket over projektet og vejlede omkring materialevalg, håndværkere m.m.
Jeg tilbyder bygherrerådgivning inden for byggeri, ombygning og renovering, hvor jeg kan være med i hele projektet fra ide, skitse og byggetilladelse til færdigmelding og ibrugtagningstilladelse
Jeg har blandt andet erfaring med:
- Tegninger
- Projektering
- Byggetilladelse
- Energiberegning
- Anvendelsesændring
- Ibrugtagningstilladelse
- Andre opgaver for en bygningskonstruktør.
I forbindelse med min bygningskonstruktøruddannelse har jeg oparbejdet relevant erfaring som projekterende bygningskonstruktør gennem freelancearbejde for Tegnestuen FJ og Arkitektfirma Byder ApS. Her har jeg været involveret i mere end 50 sager vedrørende nybyg, tilbygning, ombygning og renovering igennem de sidste tre år. Derudover har jeg erfaring fra min praktik hos Campus Service ved Københavns Universitet og ansættelse hos ISC Rådgivende Ingeniører A/S.
Hør mere om mine ydelser og få et uforpligtende tilbud
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig som bygningskonstruktør og bygherrerådgiver. Samtidig kan vi gennemgå dine ønsker og behov til projektet, og vi kan tale om, hvilken hjælp du kan få gavn af. Jeg laver gerne et uforpligtende tilbud på den ønskede bygherrerådgivning.
Referencer